Alle sangene kan afspilles herunder. Under medieafspilleren finder man viserne hver for sig, med en lille forklarende tekst knyttet dertil
1-Ackord-1
2-En-möjllighet
3-En-gammal-cylinderhatt
4-Filmmanuskript
5-Av-trummor-och-tamburiner
6-Intet-vet-jag
7-Du-har-tappat-ditt-ord
8-Is
9-Med-sitt-rödaste-bläck
10-Oanständigt
11-John-Boy
12-Niggern-skriker
13-Vitt-lyser-molnet
14-Kungaballad
15-Faktum-är-nog
16-Trots-deckarna
17-Stum-sitter-guden
18-Misteln
19-Det-luktar-vår
20-I-folkviseton
21-Drömmar
22-Opera-comique
23-Episod
24-Vinden-viskar
Med beskrivelse
Ferlins digte taler med en melankolsk ironi og dæmpet humor om menneskers længsel efter lys og indsigt til at forstå tilværelsens vilkår, ikke mindst ensomhed og træk af dårskab på vor vej. Bibelske motiver og konventioner optræder hyppigt, men drejes som regel bort fra konfessionel forståelse til i stedet at stå som gøgl og illussion, man lettere kan bære over med og som bider på en anden måde. Her er hver af sangteksterne resumeret ned til to linier
Ackord – om at jorden sover i stjerneklar vinternat, nogle mennesker fryser og går vild i sne, mens andre i længsel uden nøje mål får afløb i en vise. En möjlighet – om at digteren på provinstourné med teatertrup oplever spiral af sladder og forargelse over en kollegas fine anmeldelser, til én nævner, at rosen måske er fortjent. En gammal cylinderhatt – om at digteren som konferencier i cabaret lader en høj silkehats omskiftelige skæbne og sociale deroute passere revy. Filmmanuskript – om at den rige kejser af Kina sørger så meget, at det nok er bedre at lave film om den fattige kejser af Kina, men ham forstår folk ikk, så måske den rige alligevel…
Av trummor och tamburiner – om at publikum til friluftskoncert i overfrakker og kølig vind overhører visens sande væsen, fordi visenligesom barnesindet ikke klarer trommer og tamburiner.
Intet vet jag – om at den lille knægt drages af cirkus i by uden at forstå så meget af atleten i imiteret panterskind eller den drikfældige klovn, som han bliver ven med. Du har tappat ditt ord – om at den lille fyr har glemt hvad han skulle have hos købmanden, og nu græder han, fordi han som barfodsbarn i livet får skænd for at have mistet indkøbssedlenIs – om at være strandet i dybfrossen og vintermørk by, til solen kommer med tøbrud, forår og udfrielse for en trup, der har ventet på skibMed sitt rödaste bläck – om at Vorherre har tegnet stjerner som billeder for børn, som Salomons gåder og som digte i ild – i det lys ser digteren sin egen ringhed og sig selv som barn på knæ.Oanständigt – om at den rige, strenge mand ikke var her fra egnen og nogle så ham som Lazarus’ søn, fordi han i sit testamente bl.a betænkte fattigforsorgen med et millimetermål. John Boy – om at knøsen kom til skyttegravene ved Ypres, blev flænset af en granat og læsset i en fællesgrav; hans mor får et telegram, og borgerskabet skåler i nationalisme.Niggern skriker – om at etioperen i krålen er bange og græder, men Gud er stor og vil hjælpe og tilgive og sidder et sted i sin kappe, som han er vældig fin i – næsten som Mussolini…Vitt lyser molnet – om at sorgen selv i våren er med overalt, på kongeborg og i daglejerhytte, hvor der kun er sten i tiggerkurven, mens våren lyser blomster frem og måske kraft til tomme sjæle.Kungaballad – om at byens borgere spændt afventer kongens ankomst på hesteryg, men det trækker ud, og håbet slides så længe, at kommer han så sker det nok i bil eller med fly. Faktum är nog – om at kirken har rakket på digterens lyre, men i sindets mørke skov blev det kun en simpel vise til hverken ros eller dadel: Brok jer bare, men der var ikke et orgel i skoven.Trots deckarna – om at krimier som godnatlæsning stabler lig i bunker, som vi nyder mellem vore to evigheder – hvor en orm måske bruger livet men næppe fatter Christie eller døden. Stum sitter guden – om at det i Asgårds magtkamp kostede Odin et øje at få visdom fra vandet i Mimers brønd, men i stedet for at styre sidder guden svækket og ser ned på sit sunkne øje Misteln – om hvordan Lokes rænkespil omkring misteltenen førte til Balders død og Høders død, mens jorden ruller videre mod fimbulvinter og feber, som er rykket nærmere. Det luktar vår – om at Balders enke går i frost og håbløshed; Hermod drager ud for at hente lys og varme tilbage fra dødens gård, og en dag sanser bygdens folk: det blir forår igen…
I folkviseton – om at kærligheden kommer og går, som den vil, og skaber fællesskab om glæde og sorg, om lykke og om gråd, og at dit bliver mit, og mit dit…(jvf, no.47 ndf)
Drömmar – om at hvis du giver mig noget i julegave i år, får jeg altså noget – om så eventuelt kun drømme, skønt drømme jo reelt er næsten ingenting…
Episod – om at digteren håbede, pantelåneren snarere end hat og frakke ville belåne den nye overtrykte visesamling, men nej – de tog i stedet den store, dumme overfrakke.
Opera comique – om at en lille fugle på lindekvist kan høres, så man skulle tro, at det drejede sig om en elefant på en lindekvist.
Vinden viskar – om at vinden hvisker i sølvrør om vintermørket ved menneskenes huse, mens eventyrernes lille montør, der kan installere en lysende sti i vinterlandet, er sporløst borte